Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af vores websted. Når du browser, accepterer du vores brug af cookies. Vores politik om cookies
Slå cookies til for at få en bedre webstedsoplevelse. Tillad cookies Vores politik om cookies

15 mader at gore din hund glad pa

Har du nogensinde kigget på din hund, mens den sover? Poterne spjætter, halen logrer, og den småbjæffer. Måske drømmer den om at boltre sig på en eng eller om at apportere sammen med sin bedste ven. Har du nogensinde ønsket at gøre din hund lige så glad, når den er vågen? Det kan du nemlig nu! Her er 15 måder at give din hund en ekstra god dag på - og måske hele dens liv.

  1. Plej den tit. Regelmæssig børstning får ikke bare din vovse til at se fin ud; det forebygger også hudlidelser og kan bringe jer tættere sammen.
  2. Giv din hund det bedste foder. Kvalitetsfoder fremmer din hunds helbred og trivsel.
  3. Ud med lopper! Disse irriterende insekter kan gøre livet surt for din hund, og de kan give allergi og overføre bændelorm. Spørg dyrlægen om den anbefalede behandling.
  4. Leg hver dag. Hunde forstår ikke, når du siger: "Jeg har haft en hård arbejdsdag og har bare lyst til at ligge på sofaen." Tag dig tid til at lege; du kan blive overrasket over, hvor meget bedre I begge får det.
  5. Sørg altid for frisk vand i skålen. Ville du drikke vand, der har stået i en skål i dagevis? Det vil din hund heller ikke! Masser af frisk vand er afgørende for din hunds helbred. Så hold vandskålen fuld, og skift vandet hver dag.
  6. Tag ud og køre. Hvad enten det er ud på landet eller et smut hen i byparken, vil din hund elske at komme ud og opleve et andet landskab.
  7. Lad være at sygdomsbehandle din hund selv. Medmindre du er dyrlæge, skal du ikke selv prøve at behandle din hund for lidelser. Medicin beregnet til mennesker kan have uønskede virkninger på hunde. Dyrlægen har de rette lægemidler og tilråder at have et førstehjælpssæt ved hånden. Det kan redde din hunds liv.
  8. Gør dit hjem hundesikkert. Se dit hjem fra en hunds synsvinkel for at finde ud af, om der er mulige farer for din vovse. Hænger der løse el-ledninger? Er der et skab fuld af rengøringsmidler, som står indbydende åbent? Er der skarpe redskaber inden for synsvidde? Gem alt væk, der vil kunne skade en nysgerrig hund.
  9. Luftning, luftning, luftning. Det er der, I er rigtig sammen. Og desuden er det god motion for jer begge.
  10. Hold din hund slank. En slank, veltrimmet hund er en glad hund. Så sig nej til madrester ved bordet, og ja til motion. Hvis den har brug for at tabe sig, så prøv at fodre med IAMS Weight Control Formula. Dette produkt hjælper med at forbrænde fedt, samtidig med at muskelmassen bevares.
  11. Klip dens klør. Når din hunds klør bliver for lange, kan det volde ubehag. Få nogle tricks hos dyrlægen til at klippe dem.
  12. Kontroller dens legetøj. Kontroller det legetøj, som din hund elsker at lege med. Et det sikkert og i god stand? Vær især opmærksom på smådele, som din hund kan komme til at sluge, eller skarpe kanter, der kan skade den.
  13. Lad din hund snuse. Hunde elsker at snuse; på den måde opdager de nye ting i deres verden. Tag din hund med i parken, ud på en åben mark eller på din yndlingssti i skoven, og lad den indsnuse alle de nye dufte.
  14. Apport! Gå ud i haven, og kast en gummibold, eller lær din hund at fange en frisbee.
  15. Forsøg at lære din hunds sprog. Din hund kan ikke fortælle dig, hvordan den har det. Derfor er du nødt til at lære at læse dens kropssprog. Hænger halen ned? Det kan være udtryk for frygt eller angst. Logrer halen? Den er glad, selvfølgelig! Hvis du holder øjnene åbne, bliver du hurtigt ekspert i vovsesprog.



Find det rigtige foder til dit kæledyr

Ekspert ernæring og nydelse. Intet kompromis

Det rette foder kan gøre fantastiske ting for dit kæledyr. Læs mere om vores lækre opskrifter for at finde det foder, som dit kæledyr vil elske.

KAT HUND