Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af vores websted. Når du browser, accepterer du vores brug af cookies. Vores politik om cookies
Slå cookies til for at få en bedre webstedsoplevelse. Tillad cookies Vores politik om cookies

Alt om hunde og deres tygning

Det er helt normalt at hvalpe og hunde tygger. De bruger munden til at gribe mad og foder, for at få noget at vide om deres omgivelserne, for ikke at kede sig og for at undgå spændinger.

Tygning er tydeligvis en stor fornøjelse for hunde. Men det kan udvikle sig til et stort problem, når ting, man holder af, lider skade.

Derfor tygger hunde

Når man sætter et stærkt kæbeparti sammen med den nysgerrighed og store energi, som en nysgerrig hvalp har, er det lig med en helt fantastisk tyggemaskine! Det tempo, hvormed hvalpe kan ødelægge ting i huset, og omfanget af skaderne, kan overraske hundeejeren.

Der er flere grunde til, at en hvalp tygger.

  • Lyde bag eller i en væg, f.eks. et varmeapparat eller lyden af en mus, kan få den til at tygge, fordi den er nysgerrig.
  • Hvis du fodrer en hund senere end normalt, kan det få den til at tygge i skabene i søgen efter mad.
  • Mad, der er spildt på et møbel, kan få en hvalp til at tygge løs i håb om at finde et eller andet lækkert at spise.

Hunde er gode kæledyr, fordi de er meget selskabelige af natur og har masser af energi i deres aktivitet med os. Til gengæld skal vi sørge for tilstrækkelig motion, mental stimulering og samvær, så de ikke ødelægger ting.

Tilbage til toppen

Forstå din hvalps verden

Hvalpe får som regel tiden til at gå eller undgår at kede sig ved at tygge. Og det kan volde skader i hjemmet. Men det er hvalpe ikke klar over; de vil blot underholde sig.

Nogle gange bidrager vi, uden at tænke over det, til, at en hvalp har svært ved at lære. Hvalpe kender ikke forskel på gamle og nye sko, eller legetøj og hjørnet af en sofa.

Og i en tovtrækning vil din hvalp uvægerligt tabe. Hvis du leger med en hvalp eller hund ved at trække om kap i et håndklæde, kan den blive fristet til at gå i lag med blafrende gardiner.

Tilbage til toppen

Hvad med at anskaffe kæledyr nr. 2?

For meste er det ikke en god ide at anskaffe endnu et kæledyr for at slippe for et tyggeproblem. I nogle tilfælde kan endnu et kæledyr få det destruktive kæledyr til at lade være med at tygge, men det er lige så sandsynligt, at problemet kan blive forværret; især hvis den nyankomne også er en hvalp.

Tilbage til toppen

Lidt vejledning

Det første skridt ved afhjælpning af et tyggeproblem er at få din hvalp til at tygge på tyggelegetøj i stedet.

  • Vælg forskellige, sikre kvalitetsprodukter. Når din hvalp giver udtryk for, hvad den kan lide, så køb flere af samme slags.
  • Hult gummilegetøj er godt at bruge, fordi der kan stoppes en kiks i det, som din hvalp kan arbejde på at få ud. Det giver den noget at lave, så den holder sig væk fra dine ting.
  • Du kan også holde din hvalp beskæftiget med legetøjet ved at lære den at hente (apportere).
  • Husk at belønne din hvalp for dens tygning. Når din hvalp tygger, som dens instinkt byder den, skal du huske at rose og belønne den.

Giv dit kæledyr masser af ros, hver gang den tygger i sit legetøj.

Tilbage til toppen

Beskyt dine ejendele

Indtil du kan være sikker på din hvalp, bør du have den under konstant opsyn eller have den et sted, hvor den ikke kan gøre skade. Og selvom den er sammen med dig, kan den godt finde på at smutte af sted for at tygge på et eller andet. Du kan eventuelt overveje at holde den i snor, så du har den inden for synsvidde. Med en kasse, en hundegård eller et værelse, hvor der ikke er ting, som kan gå i stykker, undgår din hvalp at komme i problemer, når du ikke har den under opsyn.

I takt med at din hvalp får lov til mere, kan du lære den ikke at tygge i ting, som er forbudte, ved at få tingene til at smage dårligt. Brug en effektiv, bitter eller stærk spray til at beskytte dine ting. Hvis din hvalp tygger i bestemte ting, f.eks. tøj, så sørg for, at al beklædning er utilgængelig bortset fra et par ting, som du har sprøjtet med noget dårligt smagende.

Hver dag skal du sørge for at flytte tingene til et andet sted i huset. Efter 4-5 dage skal du skifte tingene ud med noget andet. Derved lærer hunden at lade dit tøj være, fordi den forbinder det med noget, der smager dårligt.

Små ""hundefælder"" er gode, fordi de straffer hvalpen, mens den er i gang med det ulovlige, og du behøver ikke selv være til stede. En stabel tomme sodavandsdåser kan sættes op, så de vælter, når noget bevæges. Det er effektivt til at beskytte visse ting. Bevægelsesalarmer er ofte effektive til at lære en hvalp at holde sig væk fra møbler og planter.

Tilbage til toppen

Det skal du ikke gøre

  • Irettesættelser og skældud er sjældent effektivt i sig selv.
  • Du må under ingen omstændigheder smække, slå, sparke eller afstraffe din hvalp fysisk. Det kan gøre den sky eller få den til at bide automatisk af frygt. I stedet bør du skælde den ud og derefter prøve at få den til at tygge på tyggelegetøj.
  • Det virker bedst at give hvalpen skældud, når den er uartig, og hver gang det sker.
  • Skældud kan give bagslag, så hvalpen enten lærer at tygge i smug eller ikke at tygge på noget, heller ikke legetøj, når du er til stede.

Denne information er stillet til rådighed af dyrlæge Wayne Hunthausen, som er direktør for konsulentfirmaet for dyreadfærd Animal Behavior Consultations i Kansas City, USA.


Find det rigtige foder til dit kæledyr

Ekspert ernæring og nydelse. Intet kompromis

Det rette foder kan gøre fantastiske ting for dit kæledyr. Læs mere om vores lækre opskrifter for at finde det foder, som dit kæledyr vil elske.

KAT HUND